|
|
KORTVARIGE ÆNDRINGER I GRUNDVANDSTRYK SKYLDES FORBIPASSERENDE TOG
TOG DER PASSERER BORINGEN PÅ JERNBANEN TÆT VED BORINGEN ØGER TRYKKET I GRUNDVANDET NED TIL NÆSTEN 400 METERS DYBDE – TEST DET SELV
Når togene passerer tæt forbi boringen øges trykket i
de spændte grundvandsmagasiner. Det skyldes, at jordskelettet presses sammen,
således at hulrummene der rummer grundvandet formindskes, hvorved vandtrykket
øges.
Forklaring
Størrelsen af trykforøgelsen afhænger især af to forhold: Dels vægten af toget, dels af dybden til målepunktet/transduceren.
Mens passage af tunge godstog resulterer i trykforøgelser på mere end 2
millimeter i det dybeste grundvandsmagasin. Er det ikke muligt at registrere
trykændringer fra de lette regionaltog – End ikke i de mest terrænnære
magasiner. pændt, før der kan konstateres en trykforøgelse. At et grundvandsmagasin er spændt vil sige, at det er overlejret af jordlag (Typisk ler), som modvirker, at trykforøgelsen fra passerende tog via hulrum i den overliggende jord kan udlignes til den frie atmosfære.
Alle de fire dybest placerede tryktransducere registrerer spændte vandtryk. Den mest terrænnære transducer derimod er placeret i et næsten frit grundvandsmagasin. Derfor er trykændringerne fra denne transducer kun ringe.
Ved at aktivere de forskellige ’værktøjer’ ved graffiguren kan man zoome ind og ud på graferne, ligesom man kan køre frem og tilbage på tidsaksen.
Herved kan man teste om en abrupt øgning af i trykket i grundvandsmagasinerne skyldes passerende tog.
Samtidig vil man - ved at sammenligne registreringerne fra de forskellige transducere - se, at trykændringen reduceres med dybden. Og man vil se, at de store godstog giver de kraftigste trykøgninger, IC-togene giver mindre, mens regionaltogene kun i særlige tilfælde kan ses på graferne.
Godstogene må af og til vente på banestrækningen lige ud for boringen, inden de kan passerer Tinglev Banegård. I denne situation, der kan være op mod 10 minutter, vil vandtrykkene konstant være øget, hvilket tydeligt fremgår af graferne og kan verificeres ved at lade curseren glide horisontalt hen over graf-figuren, hvorved fotos viser toget, som bliver holdene på banen ved boringen.
|
Vejledning
Grundvandstrykkene i de enkelte vandindtag kan ses på graferne ovenfor. Ved at klikke på de runde knapper, der markere vandindtagene fra 5 til 1, kan data for de korresponderende indtag i graffiguren klikkes til og fra.
I billedfrisen over graffigurerne ses udvalgte faste fotos fra web-kameraet ved boringen svarende til tidspunkterne på figurernes tidsakse. Ved langsomt at bevæge curseren horisontalt hen over en graffigur vil der ’poppe’ faste fotos op på skærmen med intervaller svarende til tidsopløsningen i det zoomniveau, der aktuelt er valgt.
Zoomes ind på figuren, vil tidsopløsningen øges, dermed også antallet af fotos. Da fotos fra webkameraet - ligesom data fra tryktransducerne - gemmes for hvert sekund, vil et zoomniveau - Der svarer til nogle få pixels pr./sekund på tidsaksen - gøre det muligt at se alle fotos - et billede ad gangen - fra det tidsinterval graffiguren aktuelt spænder over. Da hurtigt passerende tog vil være i kameraets synsfelt mindst 5 sekunder – ofte væsentlig længere (jf. nedenfor) – vil et eventuelt tog altid kunne identificeres ved fotos.
|
|
1. Find en sted på kurven hvor der er en ekstraordinær høj værdi.
|
|
|
|
2. Zoom ind ved at trække en rektangel på området, imens venstre museknap holdes
nede. |
|
|
|
3. Toget kan ses i billederne øverst og enkeltbilleder kommer frem ved at holde musen stille over et sted på grafen.
|
|
Vejledning
Webcam
Se aktuelle billeder fra boringen ved at bevæge musen hen over
de
farvede søjler på grafen.
Zoom ind
Hold museknappen nede imens du trækker en rektangel over det område,
som der ønskes at zoome ind på.
Zoom ud
Klik på knappen Zoom Ud for at zoome 2 gange ud i forhold til dit nuværende grafudsnit
|
|
|
 © Miljøcenter Ribe - Websider og GeoScene3D er fremstillet af
|
|
|